Nyheder

SolarWinds N-able tilføjer fjernbetjeningsadgangs- og supportplatform til MSP'er

En af de førende virksomheder inden for administrerede tjenester lancerer MSP Anywhere™

 

Ottawa, Canada – 15. oktober 2015 –  SolarWinds N-able,en af de førende virksomheder på verdensplan inden for software til fjernovervågning og fjernadministration (remote monitoring and management, RMM) og serviceautomatisering offentliggjorde i dag en ny fjernbetjeningsadgangs- og supportplatform, som giver administrerede serviceudbydere (managed service provider (MSP)) mulighed for on-demand, sikker fjernadgang til deres kunders computere. Den nye cloud-baserede software hedder SolarWinds® N-able MSP Anywhere og blev erhvervet som en del af virksomhedens nylige køb af BeAnywhere™.

“MSP Anywhere gør vores kanalpartnere i stand til at levere fremragende service og support til deres kunders arbejdsstationer og servere til enhver tid fra praktisk talt ethvert sted i verden,” siger JP Jauvin, administrerende direktør for SolarWinds N-able. "MSP Anywhere forenkler serviceaftaler og gør det mere profitabelt for MSP'er at levere helpdesk-tjenester og reparere eller administrere fjernsystemer."

MSP Anywhere er designet til it-support- og it-serviceorganisationer og har hurtige tilslutningstider, en effektiv administrationskonsol og et omfattende udvalg af funktioner. MSP Anywhere er udviklet i skyen og tilbyder unik peer-to-peer-teknologi, som muliggør øjeblikkelig og on-demand fjernsupport og fjernadgang til Windows®-pc'er og Mac-pc'er samt til iOS®- og Android®-baserede mobile enheder fra praktisk talt enhver enhed. MSP Anywhere-konsollen gør brugerne i stand til at håndtere indkommende anmodninger og muliggør bedre samarbejde med andre teknikere, så løsningstiderne bliver kortere, og så der kan leveres kundesupport i realtid, når der er behov for det.

"Med lanceringen af MSP Anywhere har vi lyttet til vores partneres og MSP'ers ønske om en komplet, cloud-baseret fjernbetjeningstjeneste, som er sikker, nem at bruge, driftssikker og omkostningseffektiv," tilføjede Jauvin. "Uanset om MSP Anywhere bruges som en standalone-tjeneste eller kombineret med SolarWinds N-able N-central® eller SolarWinds N-able MSP Manager, er vi sikre på, at MSP Anywhere vil levere øjeblikkelig værdi til it-kanalen og til de flere hundredetusinde små og mellemstore virksomheder, de betjener."

SolarWinds N-able MSP Anywhere er tilgængelig nu. Cloud-tjenesten sælges på abonnementbasis pr. måned/samtidig tekniker. Priserne er tilgængelige online.

Hvis du gerne vil vide mere om SolarWinds N-able MSP Anywhere, kan du gå til www.n-able.com/products/msp-anywhere. MSP'er og it-forhandlere, der gerne vil have flere oplysninger eller er interesserede i at blive SolarWinds N-able-partner, kan besøge vores MSP Partner Program web page eller kontakte 1-877-655-4689 lokal 331 eller +00 800 6225 3000 lokal 331.

Følg SolarWinds N-able på Twitter® og Facebook® på  www.twitter.com/NableMSP og http://www.facebook.com/NableTechnologies.

 

Om SolarWinds N-able

SolarWinds N-able er den førende leverandør på verdensplan af komplette it-administrations- og it-automatiseringsløsninger for administrerede serviceleverandører (Managed Service Providers, MSP'er). SolarWinds N-able blev opkøbt af SolarWinds®, en førende leverandør af effektiv og økonomisk it-administrationssoftware, i maj 2013. SolarWinds N-ables prisbelønnede N-central® er branchens førende RMM- og MSP-serviceautomatiseringsplatform. SolarWinds N-able har dokumenteret erfaring med at hjælpe MSP'er med at standardisere og automatisere opsætning og levering af it-tjenester, så der opnås ægte skalerbarhed. N-central understøttes af de mest omfattende forretningsunderstøttende supporttjenester på markedet i dag og af branchens eneste freemium-licensmodel. Tusindvis af MSP'er bruger SolarWinds N-able-løsninger til at levere skalerbare, fleksible, profitable administreret tjenester til over 88.000 små og mellemstore virksomheder over hele verden. Med kontorer i Nordamerika, Storbritannien, Holland og Australien er SolarWinds N-able 100 % kanalvenlig og har strategiske alliancer med en række førende globale it-virksomheder, herunder blandt andet Microsoft, Intel og Cisco.